{"id":586,"date":"2021-09-29T14:35:34","date_gmt":"2021-09-29T15:35:34","guid":{"rendered":"http:\/\/fuglevangen.dk\/?page_id=586"},"modified":"2025-06-24T08:49:08","modified_gmt":"2025-06-24T09:49:08","slug":"pandehave-eng","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fuglevangen.dk\/?page_id=586","title":{"rendered":"Pandehave Eng"},"content":{"rendered":"
Ved udstykningen af markerne omkring Dronningm\u00f8lle til sommerhusomr\u00e5der i slutningen af tresserne, blev den gr\u00f8nne kile fra stranden og op til Tegners museum holdt fri for bebyggelse. Jorden blev i stedet givet som till\u00e6gsjord til G\/F Dronningm\u00f8lle Strandpark og G\/F Fuglevangen. Det gjorde man for at sikre en h\u00f8jere byggeprocent p\u00e5 foreningernes grunde som er ret sm\u00e5.<\/p>\n

Omr\u00e5det blev sammen med resten af Ruslandskilen fredet i 2003 (en samling af flere tidligere delfredninger). Omr\u00e5det ejes af grundejerforeningerne i f\u00e6llesskab. Plejen af omr\u00e5det f\u00f8lger plejeplan som blev udarbejdet af Frederiksborg amt i 2005. Tidligere blev de gr\u00e6sd\u00e6kkede arealer sl\u00e5et en gang \u00e5rligt i juni, og hvert 3. \u00e5r blev bevoksning af tr\u00e6er og buske sk\u00e5ret ned.<\/p>\n

For at f\u00e5 en st\u00f8rre arts- og faunadiversitet er omr\u00e5det nu udlagt til gr\u00e6sning med kv\u00e6g.<\/p>\n

Den f\u00e6lles forening<\/strong><\/p>\n

G\/F Dronningm\u00f8lle Strandpark og G\/F Fuglevangen har sammen stiftet Pandehave Eng som driver omr\u00e5det.<\/p>\n

\u00a0Tanker om pleje og udvikling af Pandehave Eng<\/strong><\/h1>\n<\/header>\n
\n

Udvikling af fredet areal tilh\u00f8rende Grundejerforeningen Dronningm\u00f8lle Strandpark I-III (DRMS) og Grundejerforeningen Fuglevangen (FV). En del af Ruslandskilen.<\/p>\n

Indhold<\/strong><\/h1>\n
    \n
  1. Baggrund<\/li>\n
  2. Nuv\u00e6rende tilstand\n
      \n
    1. Bevoksning<\/li>\n
    2. Pandehave \u00c5 og till\u00f8b<\/li>\n
    3. Dyreliv<\/li>\n
    4. Adgangsforhold<\/li>\n
    5. Plejeplan<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
    6. Udviklingsmuligheder\n
        \n
      1. \u00d8get biodiversitet og adgang for offentligheden<\/li>\n
      2. Afgr\u00e6sning og klipning<\/li>\n
      3. Vandomr\u00e5der og vandl\u00f8b<\/li>\n
      4. Ynglefaciliteter for fugle<\/li>\n
      5. Adgang og f\u00e6rdsel<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
      6. Samarbejdsflader<\/li>\n
      7. Finansiering og drift<\/li>\n<\/ol>\n

        1. Baggrund<\/strong><\/h2>\n

        Ved udstykningen af markerne omkring Dronningm\u00f8lle til sommerhusomr\u00e5der i slutningen af tresserne i forrige \u00e5rhundrede tillagdes omr\u00e5det mellem DRMS og FV som till\u00e6gsjord til sommerhusomr\u00e5der for at sikre en h\u00f8jere byggeprocent p\u00e5 de omfattede grunde. Omr\u00e5det blev sammen med resten af Ruslandskilen fredet i 2003 (en samling af flere tidligere delfredninger). Omr\u00e5det ejes af foreningerne i f\u00e6llesskab. Plejen af omr\u00e5det f\u00f8lger plejeplan som blev udarbejdet af Frederiksborg amt i 2005. Siden da er de gr\u00e6sd\u00e6kkede arealer blevet sl\u00e5et en gang \u00e5rligt i juni, og hvert 3. \u00e5r er bevoksning af tr\u00e6er og buske blevet sk\u00e5ret ned.<\/p>\n

        De to foreninger har tidligere kun i begr\u00e6nset omfang samarbejdet om plejen, men har nu sat sig for i samarbejde at udvikle omr\u00e5det s\u00e5 der kan sikres en st\u00f8rre arts og faunadiversitet.<\/p>\n

        2. Nuv\u00e6rende tilstand<\/strong><\/h1>\n

        2.1. Bevoksning<\/strong><\/h1>\n

        Generelt<\/h2>\n

        Omr\u00e5det blev oprindeligt brugt til alm. landbrugsdrift og har v\u00e6ret dr\u00e6net s\u00e5ledes at der har kunnet arbejdes p\u00e5 jorden. Dr\u00e6n i omr\u00e5det er ikke blevet vedligeholdt og dele af omr\u00e5det er i dag begroet med siv og mosegr\u00e6sser. De t\u00f8rre arealer henligger som faunafattig gr\u00e6sslette. P\u00e5 de h\u00f8jere arealer er spredte bevoksninger af birk, eg med isl\u00e6t af gyvel. P\u00e5 de fugtige arealer er der flere er flere steder t\u00e6tte bevoksninger af pil. P\u00e5 trods af besk\u00e6ring hvert 3. \u00e5r er tr\u00e6bevoksningerne ved at komme ud af kontrol. Jordbund best\u00e5r af sortjord, lersand og sandet grusjord. Det er vurderingen at tidlige h\u00f8sl\u00e6t er til skade for bestanden af engblomster i omr\u00e5det.<\/p>\n

        Invasive arter<\/h2>\n

        Flere steder p\u00e5 omr\u00e5det er der invasive arter der stammer fra de planter som man har brugt i beplantningen af sommerhuskvarterer. Planterne har bredt sig fra hegn og fra udsmidning af haveaffald i omr\u00e5det. For indev\u00e6rende er der f\u00f8lgende arter: Japansk Pileurt, Lupin, Rugosa (Hyben), gyldenris og kugletidsel.<\/p>\n

        2.2. Pandehave \u00c5 og till\u00f8b<\/strong><\/h1>\n

        Pandehave \u00e5 l\u00f8ber langs omr\u00e5det i en gravet rende. Der er sandsynligvis fisk i \u00e5en, men en slamd\u00e6kket bund og bevoksning g\u00f8r at \u00e5en ikke er ideel som ynglested for fisk. Bevoksningen i \u00e5en udg\u00f8res af sivplanter og i de senere \u00e5r t\u00e6tte bevoksninger af br\u00f8ndkarse. Bredderne er d\u00e6kket af t\u00e6tvoksende gr\u00e6sser. \u00c5ens karakter af gravet kanal begr\u00e6nser ogs\u00e5 lyset adgang til \u00e5en.<\/p>\n

        Syd for omr\u00e5det ligger en rende der transporterer spildevand fra rensningsanl\u00e6g til \u00e5en og tilslutter sig denne i omr\u00e5dets syd\u00f8stlige hj\u00f8rne. Dette anl\u00e6g nedl\u00e6gges i indev\u00e6rende \u00e5r eller 2021 hvor spildevandet derefter vil blive ledt til centralt rensningsanl\u00e6g i Gilleleje.<\/p>\n

        Der findes enkelte sidegr\u00f8fter til \u00e5en som str\u00e6kker sig ind i omr\u00e5det.<\/p>\n

        2.3. Dyreliv<\/strong><\/h1>\n

        Fugle<\/h2>\n

        Omr\u00e5det rummer en del r\u00f8rsangere og flere g\u00f8ge. Der har v\u00e6ret rugende r\u00f8rh\u00f8g, og forskellige vadefugle, samt hejrer. T\u00e5rnfalk ses ofte musende over omr\u00e5det. Der har tidligere v\u00e6ret agerh\u00f8ns og l\u00e6rker, men disse er ikke set i de senere \u00e5r. Af og til h\u00f8res nattergal. Det er vurderingen at de tidlige h\u00f8sl\u00e6t er skadelige for de jordrugende fugle, ligesom uansvarlig luftning af hunde uden snor er til skade for fuglelivet.<\/p>\n

        Pattedyr<\/h2>\n

        Der lever r\u00e6v, gr\u00e6vling og r\u00e5dyr i omr\u00e5det<\/p>\n

        Insekter<\/h2>\n

        P\u00e5 grund af manglen p\u00e5 vilde blomster er m\u00e6ngden af sommerfugle ikke stor. Der er en del jordbier, og der findes et par store myretuer af r\u00f8d skovmyre<\/p>\n

        Padder<\/h2>\n

        Der har tidligere v\u00e6ret store m\u00e6ngder butsnudet fr\u00f8, men i forbindelse med virusangreb i 2008 er den sammen med firben forsvundet fra omr\u00e5det. Der er ogs\u00e5 set st\u00e5lorm i omr\u00e5det. Der ses stadig en del tudser, der yngler mellem sivene i de nu udr\u00e6nede v\u00e5domr\u00e5der.<\/p>\n

        2.4. Adgangsforhold<\/strong><\/h1>\n

        Der er adgang til omr\u00e5det fra stier der udg\u00e5r fra sommerhusomr\u00e5derne p\u00e5 begge sider af arealet. Hovedadgangsveje g\u00e5r fra viadukt under jernbanen mod vest sydp\u00e5 gennem omr\u00e5det, hvor det i syd tilslutter sig sti til Rusland og Tegners museum. En anden hovedsti g\u00e5r fra Park Alle i vest til Solbakkevej vej i \u00f8st. Hovedstier vedligeholdes af kommunen som med \u00e5rs mellemrum l\u00e6gger nyt grus p\u00e5 stierne. Kommunen bidrager ikke med sl\u00e5ning og kantpleje, det er uvist om de har den forpligtigelse. DRMS har anlagt en grussti langs jernbanen mellem foreningens to omr\u00e5de, ligesom der g\u00e5r en gr\u00e6ssti p\u00e5 begge sider af \u00e5en langs Solbakkevej-kvarteret. Hele omr\u00e5det afgr\u00e6nses af en gr\u00e6skl\u00e6dt sti, som om vinteren er meget fugtig og mudret. Der er et klippet areal, hvor der er en mindre fodboldbane med m\u00e5l, som ikke benyttes. En mindre sti g\u00e5r over et areal ud fra brandb\u00e6ltet mellem de to foreninger til den nord syd g\u00e5ende sti til Tegners Museum. Gr\u00e6sstierne er blevet sl\u00e5et dels i sammenh\u00e6ng med h\u00f8sl\u00e6t, og DRMS sl\u00e5r langs \u00e5en og p\u00e5 tv\u00e6rs langs jernbanen og FV sl\u00e5r langs foreningens omr\u00e5de. Desuden sl\u00e5r DRMS sivene langs midterstien. Kommunen renser \u00e5l\u00f8bet for gr\u00f8de en til to gange om \u00e5ret.<\/p>\n

        Der er etableret en vandboring i omr\u00e5det og endnu en er planlagt til udf\u00f8relse i 2021. Det fredede omr\u00e5de er en del af beskyttelsen af denne vandresurse.<\/p>\n

        2.5. Plejeplan<\/strong><\/h1>\n

        Tr\u00e6er og buske<\/h2>\n

        I indev\u00e6rende \u00e5r (2020) er det planen at grave pilebevoksningerne op. Hullerne efter pilebevoksninger lades uber\u00f8rte og vandfyldte, med henblik p\u00e5 at de kan danne ynglested for padder. Buske og mindre tr\u00e6er tr\u00e6kkes op med rode. Birkekrat f\u00e6ldes og fr\u00e6ses efterf\u00f8lgende for at hindre genv\u00e6kst. Der vil \u00e5rligt blive fulgt op p\u00e5 at bevoksningerne ikke kommer ud af kontrol som det er sket i de senere \u00e5r.<\/p>\n

        Invasive arter<\/h2>\n

        Japansk pileurt vil blive sk\u00e5ret ned og d\u00e6kket med skyggemateriale der hindrer genv\u00e6kst. Rugosa vil blive klippet og omr\u00e5derne efterf\u00f8lgende vedligeholdt med sl\u00e5ning, indtil der ikke er genv\u00e6kst. Der g\u00e5r typisk gr\u00e6skl\u00e6dte stier langs de rugosakrat som har udviklet sig fra den oprindelige skelbevoksning i omr\u00e5det. Disse stier vil blive rykket t\u00e6ttere p\u00e5 de oprindelige rugosahegn for p\u00e5 den m\u00e5de at vedligeholde en naturlig gr\u00e6nse for rugosa-udbredelsen.<\/p>\n

        Bevoksninger af gyldenris og kugletidsel vil ikke blive bek\u00e6mpet, men deres udbredelse vil blive kontrolleret ved klipning.<\/p>\n

        Gr\u00e6skl\u00e6dte arealer<\/h2>\n

        Hvor det er muligt vil der s\u00e5 sent som muligt p\u00e5 \u00e5ret blive sl\u00e5et med slagleklipper. Dette for at sikre at dyrelivet ikke forstyrres i yngles\u00e6sonen og for at sikre at vilde blomster kan smide deres fr\u00f8 for p\u00e5 den m\u00e5de at \u00f8ge antallet af vilde blomster.<\/p>\n

        3. Udviklingsmuligheder<\/strong><\/h1>\n

        3.1. \u00d8get biodiversitet og adgang for offentligheden<\/strong><\/h1>\n

        Det er ambitionen af \u00f8ge antallet af arter som lever p\u00e5 omr\u00e5det. For at g\u00f8re dette vil vi satse p\u00e5 en \u00e6ndring af habitater til at underst\u00f8tte en st\u00f8rre artsdiversitet. Vi \u00f8nsker at offentligheden skal have adgang til omr\u00e5derne p\u00e5 en m\u00e5de s\u00e5 f\u00e6rdsel kan foreg\u00e5 uhindret p\u00e5 de nuv\u00e6rende stier. Fokus vil v\u00e6re p\u00e5 f\u00f8lgende i prioriteret r\u00e6kkef\u00f8lge:<\/p>\n

        1. Prioritet<\/h2>\n